Det popper op med små bagagerumsmarkeder rundt omkring i landet og d. 10. august er der intet mindre en to stk. i Skive kommune. I skive by og på Junget Strandcamping.
Junget Strandcamping afholder igen bagagerumssalg efter sidste års succes, som egentlig var en spontan idé, men som viste sig at give en rimelig god salg til de private bagagerumssælgere der stillede op.
– Vi mærker helt tydeligt, at der er mere og mere interesse for disse bagagerumssalg, hvor private sælger ud af deres gamle eller hjemmelavede ting, fortæller Lisbeth Korsgaard, som sammen med sin mand driver Junget Strandcamping.
– Det er som om, det at sælge ud og købe brugt, har fået en renæssance. Det er ikke kun tililende, der køber af de brugte ting, bagagerumssælgerne har også travlt med at købe hos hinanden, lyder det fra Peter Haubo Korsgaard.
Det er gratis at deltage som bagagerumssælger, men værtsparret vil gerne have en reservation, så de har ide om, hvor mange der kommer.
– Vi markedsfører selvfølgelig dagen som marketingbudgettet tillader, men denne gang har vi to selskaber samme dag, så lidt besøgende vil der i hvert fald være, slutter Lisbeth Korsgaard.