Gudstjenesten på græsset foran Virksund Kursuscenter
blev et tilløbsstykke med både lokale og udenbys gæster.
Med udsigt over den blinkende fjord i morgenlyset og til
et smukt alter med lys, kors og blomster under Paradis-
æbletræet (!) blev der sunget salmer med fløjtemusik til,
læst og lyttet til harmonikamusik.
Mens det var Helge Maagard, der brød et “rigtigt” brød,
var det Jeppe selv, som holdt prædikenen om dyrket jord
og brakmark – se det var noget, enhver kunne forstå!
Han fortalte om Vorherre, som sagde til bonden, mens
de gik ud over hans jorder og beså den bugnende høst:
“Du må da indrømme, at jeg har været god imod dig?”
– hvortil bonden svarede, da de nåede en braklagt mark:
“Njarhh – no ka do jo siel sik, hvo’n det sier uk, før te’ a
goer i gang!”
Jeppe, tilbage i fin form og med lune, som vi kender ham!
Festivalen sluttede med harmonikamusik og fællessang
i Havnecafé’en, som dertil serverede et herligt fisketaffel.