Markedsbesøg i Litauen / Vilnius

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

– med fokus på samhandel og muligheder

Sammen med Salling Bank, planlægger SET (Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter) et markedsbesøg i Litauen i dagene 22.-26. august 2014. Formålet med besøget er at øge det generelle kendskab til Litauen / Baltikum – og at vise, hvilke muligheder der ligger for øget samhandel / samarbejde med de nye EU lande mod øst. Turen er åben for alle interesserede – uanset om der står industri, håndværk, service eller turisme på visitkortet.

-Og jeg vil gerne understrege, at vi ikke ser det som en ”undskyldning” for at blive hjemme, at man p.t. ingen planer har om samhandel/samarbejde med de baltiske lande, pointerer SET bestyrelsesformand, Kristen Hedegaard, der slår fast, at markedsbesøget netop er en oplagt chance for at opleve Vilnius og snuse til, hvordan andre håndterer eksport/import/samarbejde med de baltiske lande samtidig med, at man får kendskab til virksomheder og møder offentlige personer i Litauen / Vilnius.

-Og det er jo heller ingen skade til, at der under sådan en tur skabes uvurderlige kontakter rejsefællerne imellem, lyder det tørt fra Kristen Hedegaard, der qua sit indgående kendskab til Vilnius/Litauen samt til samhandel med de baltiske lande står som såvel tilrettelægger som turleder.

Det endelige program for markedsbesøget er endnu ikke helt fastlagt, men ifølge Kristen Hedegaard vil programmet bl.a. komme til at indeholde følgende forretningsmæssige punkter: virksomhedsbesøg hos danske virksomheder i området, orientering om mulighederne for forretningsmæssigt og finansielt samarbejde samt orientering om gensidige turismemæssige muligheder

-Derudover vil der naturligvis også være afsat tid til sightseeing og kulturelle oplevelser, så deltagerne også får set den turismemæssige side med, fortæller Kristen Hedegaard, der tilføjer, at han naturligvis er åben for ideer og forslag, hvis deltagerne har specielle ønsker inden for deres egen branche.

-Vi har sat prisen for markedsbesøget, så alle kan være med, oplyser Kristen Hedegaard, der glæder sig til at stå i spidsen for delegationen fra Skiveegnen og som naturligvis står til rådighed ved eventuelle spørgsmål om såvel markedsbesøget som samhandel med Litauen.

For at kunne planlægge det endelige program ud fra deltagernes ønsker og behov, har SET bedt om forhåndstilmelding ultimo uge 19 på tilmeldingsmodulet skiveet.nemtilmeld.dk. Herefter inviteres interesserede til informationsmøde, hvor turen og det endelige programmet vil blive præsenteret.

Yderligere oplysninger, kontakt
Kristen Hedegaard
tlf. 4018 4487 / kristen.hedegaard@mail.dk

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere