Lørdag den 21/3 gjaldt det således Aarhus Ab i Glyngøre Hallen.
Men 9-4 eller mere så ville Team Salling/Sabro have gode chancer for at skulle ud og spille en kamp om at komme i 3 division.
Holdet denne lørdag var Christian Serritslev, Jesper Lauridsen, Jesper Bach, Nils Markfoged, Morten Hansen, Thomas Hansen og Olivia Mark, Josefine Mark, Caroline Schleef og Lærke Milter.
Vi var alle enige om inden holdkampen at vi ville slutte holdturneringen godt af så vi var klar fra start.
Aarhus Ab er mange unge spillere på 16-20 år der ligger i Eliterækken så vi vidste det blev en svær kamp.
Fredag aften ringede Ab at de manglede to damer og dermed vandt vi begge damesingler og 2 damedouble uden kamp.
Mixdoublerne delte vi.
Christian Serritslev/Olivia mark tabte i en tæt 3 sætter mens Thomas Hansen/Lærke Milter havde marginalerne på Deres side og vandt med to gange 22-20.
1 hs ved Jesper Lauridsen blev flot hevet hjem med 22-20 og 21-9 og 3 hs ved Nils Markfoged blev også hevet hjem i to sæt med 21-15 og 21-19. 2 hs ved spillende træner Jesper Bach og 4 hs ved Morten Hansen blev derimod to gysere. Jesper vandt med 21-19 i 3 sæt mens Morten vandt ´med 22-20. Hermed var stillingen 7-1 inden doublerne.
1 dd Caroline Schleef/Josefine Mark blev vundet i 3 sæt mens 1 hd ved Jesper L/Christian Serritslev blev tabt i 2 sæt.
2 hd Jesper B/Nils og 3 hd Brødrene hansen blev begge vundet og dermed endte holdkampen hele 11-2 til Team Salling/Sabro.
En dejlig holdkamp at slutte af på. Der var 5 3 sættere ud af 10 kampe og vi vinder 4 af dem. 3 af dem endda med 22-20 eller 21-19 så man kan rolig sige at langt om længe gik det vores vej igen. Dagens spiller blev fortjent Nils Markfoged fra Skive Resen.
Da Herning samtidig tog point fra GUG så bliver vi nummer 5. Og da Skovbakken og Højbjerg har hold i 3 division så kan de ikke komme i opspilskamp.
Så dejligt at vi får en ekstra kamp på lørdag i Randers mod Odense BK 77, som blev nummer 2 i Deres pulje.
Vinderen af den kamp rykker op i 3 division.
Det bliver en sjov kamp men 3 division er meget stærkere end Danmarksserien, så jeg tror ikke dette ville gøre noget med en sæson mere i Danmarksserien.
men vi spiller jo altid for at vinde og det gør vi også lørdag.