I dagene 20 – 27 april 2015 gæster den kendte flamencoguitarist Ricardo Garcia
og hans smukke japanske danserinde Nanako Aramaki det meste af Danmark.
De er begge professionelle kunstnere og har rejst sammen over hele verden, og
udover at præsentere et klassisk forrygende festligt, flammende flamencoshow
tilbyder de danse- og guitar work shops, master class på konservatorier, events,
skolekoncerter og meget mere.
Med udgangspunkt i det skønne Ørslev Kloster er der lagt en koncertplan, som
bringer flamencokoncerter til Skive Bibliotek, Odinteatret, Galleri Salling, en del
skoler, efterskoler og gymnasier samt Kirsten Kjærs Museum og Huset i Ålborg.
Ricardo & Nanako er meget engagerede i internationale samarbejder på tværs
af kulturer, stilarter og traditioner – og udveksler gerne med lokale kunstnere …
så overalt vil det være muligt at komme tæt på kunstnerne og opleve musikken
og dansen på egen krop!