5 [fremragende] førstehjælps-ferietips du ikke vil undvære!
Vi kender det alle. Sommerferien står for døren. Vi står overfor flere uger tilbragt sammen med familien.
Måske frygter du for, hvad det vil gøre ved din pengepung? Måske frygter du at Ipads og TV vil tage styringen i hjemmet? Måske frygter du skænderier og diskussioner fordi I aldrig kan blive enige om, hvad ferien skal byde på?
Men frygt ej! Skæg & Skøre Briller har førstehjælpen til din sommerferie!
Vi giver dig her 5 tips til hvordan du sikrer dig en sommerferie, der ikke flår dig økonomisk, hvor alle kan være med og hygge sig sammen, og hvor elektroniske apparater ikke er en del af programmet.
Så værs’go – her får du dem – og tilmed ganske gratis: 5 tips + et ekstra mega skørt og måske ubrugeligt BONUS tip!
1. Bål og snobrød i haven eller på stranden
Intet samler familien, som en hyggestund omkring bålet en sommeraften.
De voksne får mulighed for at gøre sig kloge på, hvordan man laver et godt bål og børnene render rundt og hygger sig med at smide små pinde på bålet, eller stikke lange pinde ind i bålet, så der til sidst går ild i den, og alle er ved at blive røgforgiftede. Men sådan skal det være – det hører sig bare til på en hyggelig bålaften. Snobrød sætter prikken over i`et, men det vigtigste er, at hele familien hygger sig sammen.
2. Telttur i haven eller i shelters
Familien Lindemann elsker at sove udendørs om sommeren. Selvom det ikke lige er ferietid, så kan I sagtens få feriestemningen frem i både weekender og hverdage, hvis I sover udenfor i telt eller under et halvtag, eller hvad I nu har.
Har I ikke selv en have, så kan I benytte et af de mange shelters rundt omkring. Det er gratis, men kræver lidt mere planlægning end en tur ud i haven.
Vi slapper virkelig af, når vi sover ude – så PRØV det!!!
3. Skovtur/svampetur
De fleste elsker en tur i skoven, og det er derfor også en aktivitet som både børn og voksne kan være sammen om. I kan tage madpakke med, eller finde spiselige bær og frugter, hvis I har godt kendskab til, hvad der kan spises. Familien Lindemann tager jævnligt på svampetur, men vi har også stor erfaring med spiselige svampe. Her skal der ikke eksperimenteres, så hold jer til madpakken medmindre I har en dygtig svampe-kender med! Uanset hvad, så er det afstressende med en tur i skoven.
4. Fisketur
Hvis der er vand i nærheden af, hvor I bor, så er en fisketur altid et hit blandt børnene.
Det er ingen undskyldning, hvis I ikke har en fiskestang. I kan lave en selv, hvis I har mod på det. Husk maddingen, som både kan være orm og powerbait.
Orm er sikkert det bedste, men hvis man, som mor Annemette, er bange for regnorm, så er powerbait et nødvendigt alternativ, hvis man elsker at fiske
Husk kaffe og måske lidt i madkurven. Vi har erfaring for, at det kan være svært at få folk med hjem igen, når først vi er kommet af sted.
5. Hvis det regner!
Hvis der er regn eller blæst og I ikke orker de udendørs aktiviteter, så er der vist kun ét at gøre!
Find ”Skæg og Skøre Briller” frem – DET er garanteret sjovt for alle aldre – og der er lige chancer for at vinde, hvad enten du er barn eller voksen. Spillet er også egnet for unge mennesker i festligt lag 😉
ADVARSEL! Spil det kun, hvis du ikke er bange for at dø af grin!! 😉
Hvis du ikke allerede er den lykkelige ejer af dette brætspil, så bestil det her: http://bit.ly/1L9My4X
Et ekstra mega skørt og måske ubrugeligt BONUS tip!!!
6. Opfind jeres eget familiespil
Hvis du og din familie har rigtig meget fritid, så prøv at opfinde jeres eget familiespil – Vi garanterer, at der er hundredevis af timer med masser af fælles aktiviteter de næste ca. 4 år
Men kom frisk, hvis I har lyst til at prøve kræfter med dette – Familien Lindemann er lykkelige for at have gennemført vores drømme-projekt
Selvom det har krævet masser af arbejde, har det været hyle-skægt og det hele værd
Mange glade sommerhilsner fra
Skæg og Skøre Briller/Familien Lindemann
Vi ses på vores facebookside https://www.facebook.com/VerdensSjovesteSpil
Eller vores hjemmeside www.verdenssjovestespil.dk