Fredag 28. august om formiddagen får de helt små børn i Skive Kommune mulighed for at se gratis gadeteater på Rådhustorvet.
Både børnehavebørn, vuggestuebørn, dagplejebørn og familier med små børn – alle mellem halvanden og 5 år – er velkommen på Rådhustovet til at se en danseforestilling, der er lige noget for dem.
For to dygtige dansere fra Uppercut Danseteater er klædt ud som babyer. De har begge deres barnevogne med – og med dem som rekvisitter kaster de sig ud forestillingen ”Twins”, hvilket betyder tvillinger på dansk.
De to babyer kan ikke tale endnu, men gennem rytmer, trin og mimik opstår der alligevel en dialog og et venskab. For også helt små børn kan danse nemlig breakdans. De folder sig ud, krummer sig sammen og snurrer rundt.
Kom og se, hvordan de to barnevogne kan skabes om til de mest utrolige ting, for eksempel en formel 1 go-cart.
Hvis det skulle bliver regnvejr fredag, aflyses forestillingen ikke – men spiller i Skive Theater.
Forestillingen er den sidste gadeteater-forestilling i denne sommer, arrangeret af Skive og Omegns Teaterkreds som led i ”Sommer i Skive”.
Breakdans med to barnevogne
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Skive