Så nåede vi max. antal startnumre: 125. Og tilmeldingen er stoppet.
Der bliver liv i Thise lørdag d. 29. august: Kaffe på torvet fra morgenstunden, første start i Durup kl. 9.01 og første mand er i Thise ca. 9.45, og så går det hu-hej og vilde dyr til nr. 12 er i mål 2 til 3 timer senere.
Målområdet er endnu mere festligt denne 25. gang Thise Tri gennemføres, og på mejeriets parkeringsplads er et stort telt slået op, så der i Byparken er plads til handel og tombola og leg for ungerne. Efter strabadserne er der flotte 25 års kagemænd og kaffe og arter vejret sig, så tænder vi grill og bål.
Alt i alt ser vi hen til begivenhedsrig dag.
Og er man til mere løb/cykling, så er tilmeldingen til SkiveLøbet åbnet på haldøren eller på Mejeriet. Tilmeldingsfrist er 1. sept.
Thise Tri
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Thise/Sundsøre