Der er god fremgang i SF Skive, hvor rigtig mange medlemmer kommer for at bidrage med deres holdninger til hvad SF Skive Kommune skal stå for fremover.
Den afgående formand Peter Markussen var i sin beretning inde på, at vi ikke kan være tilfredse med resultatet af det sidste folketingsvalg, resultatet var naturligvis ikke overraskende, når vi ser tilbage på forløbet i regeringen og udtrædelsen af regeringen. Det var godt for partiforeningen at have et medlemsmøde med vores formand Pia Olsen Dyhr, mødet blev holdt i forbindelse med hun var på Jenle for at holde den politiske tale.
Peter Markussen var naturligvis også inde på EU afstemningen. Der er en tradition for, at der blandt SF´s medlemmer er folk både for og imod de beslutninger, der skal træffes når det gælder EU.
Ole Bisgaard blev valgt som ny formand for SF Skive Kommune, Ole har været medlem af bestyrelsen i nogle år, så det var naturligt at vælge Ole som formand nu, hvor Peter Markussen ikke ønsker at forsætte sit formandshverv.
Ole deltager aktivt i flere foreninger og har altid fokus på at hjælpe folk der har behov for en hjælpende hånd. Ole arbejder til dagligt som portør på Regionshospitalet Viborg.
På det efterfølgende bestyrelsesøde har SF Skive Kommune valgt Else Stokholm som kasser og Elsemarie Trøst som næstformand.
Et af de emner den nye bestyrelse indledningsvis er begyndt at se på er kommunalvalget, der afholdes i efteråret 2017. SF Skive Kommune vil inden sommerferien komme med de første informationer i forhold til kommunalvalget.
Et andet emne der optager medlemmerne af SF Skive Kommune er hvordan Skive Kommune forholder sig til de flygtninge, som Skive Kommune skal modtage.
For yderligere information står Ole Bisgaard eller Anders Bøge naturligvis til rådighed.
Ole Bisgaard træffes på telefon: 21 13 21 55
Anders Bøge træffes på telefon:41 33 76 90