Farce om politiker der elsker frynsegoder

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Der er grinegaranti, når Comedieteatret onsdag 24. februar rykker ind på scenen i Skive Theater og spiller den underholdende farce ”Rent Mel i Posen?”
For det – altså rent mel i posen – har Robert, et helt almindeligt folketingsmedlem, nemlig slet ikke.
Han har sammen med sin kone hang til frynsegoder. Han drømmer om en ministerpost i næste regering, hvilket bare lige kræver et raskt partiskifte fra De Røde til De Blå, som står til at vinde det kommende valg. Hans kone er pjattet med boligindretning, så hjemmet er proppet med inventar købt på skatteydernes regning.
Men pludselig begynder medierne at interessere sig for familiens bilag. Og panikken bliver ikke mindre, da den mest magtfulde af spidserne hos De Blå, kaldet Rotweileren, kommer på kontrolbesøg for at tjekke Roberts ærlighed. Hvis han opdager det mindste tegn på lusk i hjemmet, er det slut med Roberts fremtid i den blå lejr.
Følg familiens tapre, kaotiske kamp for at gemme alle beviser af vejen, finde på sære søforklaringer og undgå en skæbne værre end døden – nemlig at skulle betale noget selv. Og få svar på store spørgsmål som ”Hvor mange bilag kan der være i en
skotøjsæske? Må man trække sine gardiner fra? Hvor loyal er en underbetalt aupair fra Letland? Og hvad har den korrekte og sirlige Rotweiler mon selv at skjule?
Medvirkende er Jeanne Boel, Thomas Mørk, Karsten Jansfort, Lisbeth Gajhede, Tanya Lund Andersen og Jakob Femerling Andersen i instruktion af Anders Lundorph.
Forestillingen, der under denne turné har hentet fem af seks stjerner hos anmelderne, blev nomineret til “Best New Comedy 2014” ved Olivier Award I London. Skuespilleren Henrik Lykkegaard har oversat og bearbejdet det engelske manuskript, så det fremstår i en skræmmende aktuel fordanskning.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller om kunsten bag ”Blot til pynt”
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller...
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Pro live wrestling på Salling!
Pro live wrestling på Salling!
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum