EM i ridderdyst og Bispens Marked 2016

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Kom med til EM i ridderdyst i autentiske rammer på Danmarks bedst bevarede middelalderborg.
Fra 25.-30. juli 2016 afholdes Bispens Marked for niende gang på Spøttrup Borg vest for Skive. I år er middelaldermarkedet for anden gang vært for europamesterskaberne i ridderdyst, hvor riddere fra flere kontinenter dyster i kampteknik og lansedyst på autentisk middelaldermanér. Med sine mange spændende og autentiske deltagere og aktiviteter er Bispens Marked en uforglemmelig oplevelse for hele familien.

Oplev en vaskeægte ridderturnering fra første parket i ridderarenaen på Spøttrup Borg. EM i Ridderdyst er en fuldstændig regulær turnering, forstået således at det ikke er en opvisning, men en faktisk konkurrence, hvor 30 modige og dristige riddere kæmper om titlen som Europas bedste ridder. Ridderne kæmper i jernrustninger og ringbrynjer, en mundering, der let kan veje op til 30 kilo. Dertil kommer lansen, der er 4 meter lang. Det er med andre ord en opvisning i styrke, behændighed og vovemod, man kan opleve på Bispens Marked, når trænede riddere fra Europa, USA og Canada tørner sammen på Spøttrup Borg. Da der er tale om EM, stiller de oversøiske riddere op under europæiske faner.
Første gang Bispens Middelaldermarked på Spøttrup Borg var vært for EM i Ridderdyst i 2012, tog Danmarks egen ridder, Johan Skarpenberg (med det borgerlige navn Ole Bach), en sølvmedalje hjem. I år går han naturligvis efter guldet, og med hele tre topplaceringer ved tidligere EM i Ridderdyst ligger han lunt i lansesvinget til en guldmedalje. Riddernavnet Johan Skarpenberg er en historisk reference til en af Spøttrups første ejere, men Ole Bach er helt nutidig og bor til daglig ved Viborg med kone og barn, når han da ikke sommer efter sommer rejser rundt til skandinaviske middelaldermarkeder som ridder.

Inden turen går til Spøttrup, har ridderne deltaget i ridderturneringer i deres hjemlande og dermed kvalificeret sig til at deltage i årets EM. Ridderdysten indledes med en række runder og semifinaler, der fører frem til finalen, fredag den 29. juli om aftenen.

Smag på middelalderen
Når Bispens Middelaldermarked rykker ind på borgens område med omkring 800 riddere, skønjomfruer og andet godtfolk i autentisk middelalderantræk, vil det være som at tage en tidsmaskine tilbage til Spøttrup Borgs glanstid. Her kan man spise og drikke på en vaskeægte middelalderkro, hvor skjalde spiller op til aftensmaden. Og så kan man besøge arbejdende værksteder som for eksempel en middelaldersmedje. Desuden kan man opleve et stort kampslag foran Borgen, foruden gøgl, musik, middelalderkampsport, ildshow og affyring af blide, en traditionel krigsmaskine fra Middelalderen.

Spøttrup Borg er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Borgen blev opført i starten af 1520’erne med halvanden meter tykke mure, omgivet af en ni meter høj vold og en dobbelt voldgrav, og modstod således Skipper Clements angreb under Grevens Fejde, den danske borgerkrig i 1534.
25.-30. juli 2016
Mandag-torsdag kl. 10-18, fredag kl. 10-22, lørdag kl. 10-17

Spøttrup Middelalderborg
Borgen 6A, 7860 Spøttrup

Program for alle dage kan findes på www.muserum.org

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive