Normalt er Elenas ApS i Hem primært en webshop, der udover at være specialiseret i at sælge græske produkter på nettet, også står bag den nye allergicertificerede hudplejeserie OliveAll, som produceres i Danmark baseret på den uovertrufne kretensiske olivenolie.
Men på Lørdag den 17. september åbner Elenas igen for salget direkte fra lokalerne i Hem og holder derfor ”GRÆSK DAG” fra 10:00 – 15:00, hvor der vil være en masse smagsprøver af de mange lækre græske oliven, Elenas egen Ekstra Jomfru Olivenolie, de nye honningtyper af bl.a. appelsin, som netop er hjemkommet, den pragtfulde økologisk fremstillede Shiraz rødvin og den originale og mest kendte græske øl Mythos.
Så hvad enten du lige har været en tur i det græske eller ikke har haft lejlighed til det endnu, er der al mulig god grund til at lægge vejen forbi Elenas i Hem på lørdag, hvor du kan opleve den rigtige græske stemning, dufte og smagsoplevelser fra det autentiske græske køkken.
Showroomet er blevet omdannet til butik og bugner nu med varer og supergode tilbud som dog kun gælder lørdag den 17. september ved køb i butikken.
Hudplejeserien OliveAll, der er udviklet af Elenas ApS er en af de eneste hudplejeserier, der både er allergicertificeret og samtidig har et så markant stort indhold af den gavnlige olivenolie. Og der er rigtig mange grunde til at bruge oliven olie på huden. Oliven olie er historisk set et af de mest anvendte produkter til hudpleje i Middelhavslandene. De gamle civilisationer som grækere, romere og egyptere brugte alle olien til at pleje huden, fremme deres skønhed, behandle hudproblemer o.s.v.
I dag er olivenolien kommet lidt i baggrunden af de mange kommercielle produkter indenfor hudpleje, hvilket er en skam, for olivenolien er et helt naturligt produkt med masser af vitaminer og antioxidanter som er gavnlige for huden. Olivenolien har desuden en evne til at reparere og gendanne huden og få den tilbage til dens naturlige balance. Olivenolie har samtidig en såkaldt anti-aging effekt idet olien fugter og reparerer en tør og aldrende hud.
På lørdag er der selvfølgelig også mulighed for at prøve alle de lækre cremer fra OliveAll og få en gratis ansigtsbehandling med de skønne produkter af Isabella Nørskov, der netop er blevet eksamineret Kosmetolog og som har en indgående viden om brugen af olivenolie på huden.