I forbindelse med søndagens fantastiske hjemmesejr på SPAR NORD ARENA imod topholdet Vendsyssel FF blev der også “delt julegaver ud” i VIP-loungen.
Vores anfører John Dyring satte nemlig signatur på en kontraktforlængelse som binder ham til Skive IK frem til 30/6-2017.-Den nye aftale indebærer, at John også skal bidrage lidt timer ugentlig med ad hoc opgaver i klubben.
Dyring er en vaskeægte kulturbærer i SIK og selvom han efterhånden er blevet en ældre herre, så er der ingen tvivl om, at han “still is going strong”.-Både på og udenfor banen er han en leder og hans fodboldmæssige niveau er ikke til debat, når han er fit for fight.-“Tyring” som han kaldes blandt fans har et venstreben af en anden verden og som ikke matches af andre spillere i 1.division.
Tillykke til John med forlængelsen.-Vi glæder os rigtig meget til at forsætte samarbejdet.
AF: Jesper Larsen