Dagplejere og dagplejebørne-ne i Balling mødtes i Balling Hallens Mødelokale til rundstykker, saftevand og kaffe.
Herefter gik vi i samlet flok, med flotte pyntede køretøjer, om til Balling Ældrecenter, hvor vi sang for beboerne.
Til slut fik alle børn en is, som vi gerne vil takke for.
Turen gik videre om til Tumlegården, hvor vi igen sang, men nu for børnehavebør¬nene. Da madpakkerne var spist i mødelokalet, gjorde vi klar til middagssøvn inden forældre og søskende kom til det helt store kaffebord. I den forbindelse vil vi gerne takke for sponsorgaver som vi velvilligt har fået sponceret af:
Sparekassen Balling
Salling Bank
N.C. Nielsen A/S
N. Graversens Metalvarefabrik
Scanlak
Dagli´Brugsen
Slagtermesterinden
og en stor tak til Torben i Balling Hallen for hjælpen i løbet af dagen.
Da arrangementet sluttede kl 17, var både børn og voksne meget trætte efter en rigtig vellykket og god dag.
Hilsen Rollingerne, Balling
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.