Forårssangen “Kom maj du søde milde” blev tirsdag morgen sunget på Oddense Plejehjem.
Anledningen var Sparekassen Ballings overrækkelse af nye sangbøger til Oddense-Otting Pensionistforening, som afholder mange af deres arrangementer og møder på plejehjemmet.
Hjemmets beboere, pensionistforeningens bestyrelse samt repræsentanter fra Sparekassen Balling samledes omkring et veldækket kaffebord og Erling Warming, Kåstrup takkede som formand for pensionistforeningen for de man¬ge nye sangbøger, som -“ helt afgjort vil blive brugt flittigt og helt i tråd med dette års tema, som jo er Sangens År“ fortæller Erling Warming i sin tale – „ Det er en kærkommen økonomisk håndsrækning til vores forening, da en udskiftning af sangbøger løber op i adskillige tusinde kroner.
Udskiftningen var tiltrængt af flere årsager, dels almindelig slitage, dels at den nye udgave indeholder flere nutidige danske sange, men også på grund af medlemsstigning i Oddense-Otting Pensionistforening“, slutter Erling Warming.
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.