Rødding Atletik Klub holdte åbent hus søndag i forrige uge
Den 28. januar brændte redskabshuset på Rødding Atletikstadion på Nørre Allé. Der var tale om en påsat brand, som anrettede meget store skader både på huset og på atletikredskaberne. Den påsatte brand er opklaret af politiet.
Rødding Atletik Klub fik ødelagt redskaber for 70.000 kr., men får heldigvis hovedparten erstattet af sit forsikringsselskab. Der skal nu indkøbes nye redskaber til den netop startede udendørs atletiksæson. Hvor skal redskaberne opbevares?
Redskabshuset tilhører Skive Kommune. Her fra har atletikklubben endnu ikke hørt noget om, hvornår huset bliver istandsat. Der er tilsyneladende ikke truffet nogle beslutninger her to en halv måned efter branden.
Med venlig hilsen
Rødding Atletik Klub
Finn D Andersen
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.