Ejerne af Salling Entreprenørfirma, Pia Møller Frederiksen og hendes mand Gregers Frederiksen kunne den 1. april fejre firmaets 50 års jubilæum.
Pia Møller Frederiksen har overtaget firmaet efter sin far, Egon Møller tilbage i år 2000, hvor firmaet stadig hed Hjerk Maskinstation. Egentlig ville faren ha’ haft sønnen til at overtage virksomheden, men han var imidlertid ikke interesseret, og Pia ville gerne. I 2001 blev Gregers Frederiksen ansat og senere i 2004 ændrer firmaet navn til Salling Entreprenørfirma, en virksomhed der nu beskæftiger 22 medarbejdere.
Pia er oprindeligt uddannet som teknisk assistent inden for bygge og anlæg, og havde sit arbejde i Balling indtil hun kom hjem til firmaet og uddannede sig til autoriseret kloakmester.
I dag er det så udelukkende entreprenørvirksomhed man beskæftiger sig med på Lysenvej i Hjerk.
Omkring 250-300 gæster kom og hilste på og blev beværtet med pølser og hjemmebagt kage.
Og så var tiden kommet til at inspicere den store maskinpark, som var linet op til den store dag.
kj
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.