Lørdag den 9. februar var LMI i samarbejde med Spar Salling arrangør af et indendørs fodboldstævne i Lem Kulturhus.
Denne gang for U-8 og U-9 spillere. Der var besøg af Vinderup og Resen, som hver kom med 1 hold, samt Ejsing som deltog med 2 hold ligesom LMI.
Sparsalling havde været så flinke at sponsere nogle rigtige flotte medaljer med deres eget logo på, så der var medaljer til alle i guld eller sølv, alt efter resultaterne i finalerne.
Naturligvis var det Spar Salling, repræsenteret ved Gitte Pedersen, som stod for selve medaljeoverrækkelsen.
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.