På Sallingsund og Omegns Museum i Glyngøre har vi permanente udstillinger om Nordsallingbanen og færgefarten på Sallingsund, om Limfjords fiskeriet og Kristen Kristensens spændende kamera- og fotosamling.

Sallingsund- og omegn er et stykke spændende Danmarks historie.
En stor del af naturen er præget af istidslandskab med stejle bakker og skrænter, dybe dale og vådområder.

Fjordlandskabet er nok noget af det mest danske man kan forestille sig, hvor ”Bøgen spejler sin top i bølgens blå”, hvor man kan skue fra kyst til kyst, hvor ” blæsten går frisk over Limfjordens vande” og bonden opdyrker den del af jorden der er tilgængelig for agerbrug.

Her var det Jeppe Aakjær lod sig inspirere til mange af de danske sange, der kende-tegner vor danske sangskat og som poetisk beskriver landskabet og dets beboere. Molers skrænterne på Mors og Fur afslører landskabets tilblivelse og dets flora og fauna for millioner af år siden.

I og på jorden finder vi spor af de første menneskers færden for over 10.000 år siden. Køkkenmøddinger der viser at Limfjords østers også var en populær – og vigtig næringskilde dengang, redskaber fra stenalderen og gravhøje fra bronze-alderen. Egnen omkring Sallingsund er en af de rigeste på fund fra oldtiden.
2½ km fra Sallingsundbroen rejser ”Bredhøj” sig af mulden. En yderst sjælden ”Dansehøj”, med flad top, der i Bronzealderen blev brugt til ceremonielle danse og ritualer.

Man har altid rejst over vand.
Vi ved, at der ved det gamle færgested for ”Pinen og Plagen” i hvert fald helt tilbage i Bronzealderen var overfartssted.
I 1873 blev sejladsen forlagt til Glyngøre – Nykøbing.
12 år efter – i 1884, blev Sallingbanen indviet og året efter overgik færgefarten til DSB.

I 1924 kom der atter gang i personbefordringen mellem Pinen og Plagen, idet mange var utilfredse med DSB og stiftede ” Sallingsund færgefart A/S
Med Sallingsbanen startede en helt ny æra i Sallingsund og omegns historie.
Mange nye byer opstod simpelthen omkring de nye stationer, således Jebjerg, Durup og Glyngøre. Derfor er egnens nyere historie helt unik og uomtvistelig bundet sammen med jernbanens.

Odden hvorpå Glyngøre i dag ligger, var i stenalderen havbund.
Odden blev senere -da stenalderhavet havde trukket sig tilbage, formet af to strandvolde der mødtes i et ”V” langt ude fjorden, en forblæst og sumpet strandtange.

Navnet ”Glyngøre” er en sammensætning af landsbynavnet ”Glynge” , der kommer af det gamle danske ord ”Gly” (+ endelsen –inge), der betyder sump, og ”øer” der betyder gruset strandbred. Sammensætningen kan have betydet ” stedet ved sumpen” , og kendes første gang i 1445 som ”Gløgind” .
Formen ”Glyngør” støder man først på i 1694-95. Med den viden, kan man godt forstå, at ingen har villet bosætte sig dér; på en forblæst, kold og sumpet odde midt i Limfjorden.

Men odden har utvivlsomt altid fungeret som basis for fiskeriet, og en bedre beliggenhed kunne ikke findes for en gravhøj, der her kunne ses viden om.
Glyngøre kirke fra 1919 er formentlig grundlagt på en sådan gravhøj: En kristen kirke grundlagt på en hedensk gravhøj, på resterne af vore forfædre. Her mødes fortid og nutid, kristendom og hedenskab; essensen af danskernes historie.
Da Sallingbanen blev anlagt i 1870´erne lå der kun to forblæste fiskerhuse.
Glyngøre og de andre nye stationsbyer startede som en ”klondyke” lignende udørk for banens og færgeriets arbejdere. Først barakker for de ansatte, sidenhen kom rigtige huse til, og nye byer var født.

Sallingbanens passagertrafik blev nedlagt i 1978, da Sallingsundbroen blev indviet af vores nuværende dronning. Samme dag sejlede de navnkundige færger ”Pinen og Plagen” deres sidste tur. Godstrafikken fortsatte dog til 1983, hvor jernbanen i Salling fik det endelige dødsstød. I dag vidner kun de gamle stationsbygninger om banens eksistens. Mange er i privateje og bruges som beboelse, men enkelte er stadig tilgængelige for offentligheden, som Glyngøre stationsbygning, hvor Sallingsund- og omegns museum har til huse, eller Nykøbing station, hvor man kan nyde en gourmet middag i havnemiljøet på restaurant ”La belle Epoque”.

I 1914 var der 600 sjæle i Glyngøre, der måtte vandre til kirke i henholdsvis Sæby og Nautrup. Byen var nemlig anlagt midt i et sogneskel.
Man mente, at nu må man have egen kirke, men først i 1918 var man kommet så langt at byggeriet kunne påbegyndes. Kirken stod færdig i 1919, og er vel den nyeste af vore hvide landsbykirker.

Fiskeriet fik kronede dage, da Priess familien grundlagde Glyngøre Fiskekonserves. Specielt oplevede man et opsving under første verdenskrig hvor priserne på fisk var i top.

Limfjordsfiskeriet er et kapitel for sig, med store variationer henover året.
Skaldyrene er egnens speciale, og især Østers har gjort egnen kendt og rig, og ikke mindst takket være dem er her stadig et meget aktivt erhvervsfiskeri, der har overlevet fiskekvoter og EU regler.

Egnen har – og har haft – et meget rigt erhvervsliv, især sin beliggenhed langt oppe i Salling taget i betragtning. Bodilsen Limtræ, Skovs Elektronik, verdensberømte Jamo højtalere og naturligvis Glyngøre Fiskekonserves og Glyngøre Shellfish m.fl.

Fra 2012 kommer Sallingsund og omegn i lommen på alle danskere, idet Sallingsundbroen er blevet valgt som motiv på de nye 500- krone sedler.

se også: www.museumsallingsund.dk