Igen i år var der flot fremmøde af børn og voksne til det traditionsrige Sankt Hans bål på stranden ved Sønder Thise. Knud Gert Andersen holdt ”båltale” og der blev sunget, bla. ”Vi elsker vort land” og ”Blæsten går frisk”.
Bålet kunne brændes af uden risiko for antændelse af naturen, da den friske vesten blæst bar alle gnister ud over fjorden.
Traditionen med bål på stranden startede i 1959 med Einer Nielsen som initiativtager.
Post & Tele Museum Danmark skriver om Sankt Hans bla:
I bondesamfundet var St. Hans-bålet én af flere blusskikke.Der var også fx blus til pinse
og bål Valborgaften, d. 30 april. Men efterhånden blev bålskikken
kun knyttet til Sankt Hans aften.En af grundene kunne være kalenderreformen i år 1700.
Kalenderen rykkede 11 dage frem. Og midt i det tidlige forår, kan forrykningen på ca. 2 uger have betydning for, om det var for koldt til at sidde ude om aftenen til bål – eller ej.
Nogle steder brugte man ikke et egenligt bål men satte istedet ild til halmknipper, som blev svunget på lange stænger.
Oprindeligt skulle både St. Hans og Valborg blus helst tændes med helt ny ild. D.v.s. med “vild ild” eller “nødild”. Det er ild, som laves ved at gnide to træstykker mod hinanden. Nødild var et stærkt magisk middel.
Hvis fx en kvægsygdom rasede, kunne man forsøge at slukke al ild på landsbyens ildsteder
og lave nyt, der så blev bragt rundt til alle husstande. Måske kunne den nye ild rense ud, og gøre kål på sygdommen? På nogle museer findes “nødildstolper”, der er brugt til at lave ny ild på. Det er bjælker med brandmærker, der viser, at de er blevet brugt til at lave den nye, magiske ild.
Når bålet skulle laves med nødild hænger det sammen med, at det var et ondtafværgende middel.
Dét bål, vi brænder til St. Hans, er ikke et “henrettelsesbål”, men bondens skærmende blus.
Det skal holde de onde kræfter væk, som var aktive i midsommernatten.
Måske har der også været en forestilling om, at de marker som bålet oplyste, kunne blive særligt frugtbare og givtige. Denne idé nævnes bl.a. i en jysk præsteindberetning fra 1667.
I mange tilfælde blev der lavet bålplads på gravhøje fra oldtiden, og så kunne lyset jo ses viden om.
At brænde blus omkring midsommer er uden tvivl en ældre tradition i Norden I Olaus Magnus´ historie om de nordiske folk fra 1500-tallet, kan man fx se et træsnit, der forestiller en sommerfest, hvor der blusses. Men her står blusset som en tønde på en stang.
Foto: Kristian E Stisen