Humøret er højt hos de to ejere af Krejbjerg Totalbyg, da Spøttrup Ugeavis kom forbi i torsdags.
De mener begge at firmaet, der startede her ved årsskiftet er kommet rigtig godt fra start med flere projekter på bedding.
Hvorfor firmaet nu lige var kommet til at hedde Krejbjerg Totalbyg – er, at vi godt vil være ved hvor vi kommer fra, siger de begge med et lunt glimt i øjnene.
Den ene af ejerne, Bo Frandsen der er 40 år, fortæller, at han tidligere har arbejdet hos Lem Murerfirma, og det er her, jeg har lært det meste, af det jeg kan i dag incl. regnskab og tilbudsgivning.
Bo har boet 10 år i Krejbjerg, og bor nu sammen med sin hustru og 4 drenge på adressen Andrupvej 20 i Oddense. Der ligger også firmaets kontor.
Frank Kristensen, som er den anden ejer, har været selvstændig entreprenør i mange år, og har arbejdet frelance, også hos Lem Murerfirma. Frank er 39 år, har 2 børn, en dreng og en pige og er bosiddende på Humgårsvej 2 i Krejbjerg, hvor værkstedet og lageret også ligger.
Bo og Frank, der begge er født i området, havde begge i længere tid syslet med tanken om at starte virksomhed sammen, og det er hermed en realitet.
Krejbjerg Totalbyg dækker bredt, og henvender sig til både private og erhverv og tilbyder alt inden for badeværelser, klinker og fliser. Ny-, om- og tilbygning. Støbe og belægningsar-bejde og Totalentreprise.
Vi vil, i den grad det er nødvendigt, hyre underentreprenører og derudover køre med på selv- eller medbyg, hvor vi kan levere byggematerialer og knowhow til yderst konkurrencedygtige priser.
Vedrørende totalentreprise er vi begge af den opfattelse, at en god planlægning af byggeriet kan spare mange penge og ær-gelser for både kunden, underentreprenøren og os selv.
Vi tegner gerne tilbygninger og alle er meget velkommen til at ringe og få et gratis uforbindende tilbud.
Den sparsomme fritid skal bruges på familien, og for Bo’s vedkommende skal der spilles lidt badminton. Hvad Frank angår, er der bridge på programmet.
Både Bo og Frank er derudover engageret i diverse foreningsarbejde.
Kj
Fotograf: Karen Juul
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.