Ny bilvaskemaskine på vej ind i vaskehallen ved Dagli’Brugsen i Balling
Som omtalt i sidste ugeavis, er der en ny bilvaskemaskine på vej ind i vaskehallen ved Dagli’Brugsen i Balling.
Først på ugen blev den gamle bilvaskemaskine pillet ned, hvorefter den nye maskine stilles op og prøvekøres fredag.
Lørdag den 1. december er den så klar til, at kunderne kan få vasket bil igen og nu med den store fordel at undervognsvask ikke er inkluderet i vasken, men skal tilvælges.
Problemet med undervognsvask er, at mange bilmærker faktisk ikke har godt af undervognsvask, og i mange tilfælde frarådes af bilfabrikanterne.
Det forventes, at der om 10 år ikke findes biler, som må undervognsvaskes.
Oprindeligt var det Jens og Jørgens idé med, at man skal kunne tilvælge undervognsvask efter behov.
Bilvaskefirmaet Ninki Bilvask i Mønsted tog ideen op, og har nu udviklet den nye maskine, som bliver opstillet i Vaskehallen v/Dagli’Brugsen i Balling, og det vel at bemærke som den eneste bilvaskema-skine i Danmark.
Rummet får nye loft- og vægplader samt ny belysning.
NB:
En bilvaskemaskine anvender nyt rent vand ved hver vask (ca. 200 liter vand.)
Det forbrugte vand løber ned i graven og bruges i nogen grad til undervognsskyl.
Fotograf: Lasse Lauritsen
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.