Torsdag den 31/10 havde Spar Sallings afdeling i Lem traditionen tro besøg af 5 kl. fra Lem Skole.
Eleverne udhulede og skar i græskar og som billedet viser, blev det et fint resultat. Efterfølgende fortalte Hanne Nielsen, privatkundechef, om Halloween igennem tiderne i Spar Sallings konferencerum, som i dagens anledning var blevet mørkelagt, så den rette stemning var til stede.
Eleverne sluttede af med at få sandwich og saftevand.
De fine græskar kan ses i Lem afdelingen den næste tid.
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.