Klinikken er flot og ny i lyse venlige farver på Nr. Allé 5 i Rødding. Der er nu også etableret handicapvenlig indgang så patienter i kørestol eller med rollator kan færdes uden problemer. Derudover er der kundetoilet i forbindelse med klinikken.
Efter veloverstået barselsorlov med lille dejlige Mille på 9 måneder som resultat er Elna Nørgaard igen klar til at tage imod patienter, unge som ældre.
Elna er færdiguddannet som statsautoriseret fodterapeut i 2004 og til mit spørsmål om forskellen på en statsautoriseret fodterapeut og en fodplejer, fortæller Elna, at fodterapeutud¬dannelsen indeholder 1½ års fuldtidsuddannelse i praktik og teori, hvor fodplejeruddannelserne hovedsagelig er kortere
Elna har derforuden modtaget et certifikat på „Safe sterilization“
Dvs. at der én gang om året indsendes sporprøver fra instrumenter som har været varmepåviket i ovn i 2 timer. Dette skal sikre at f.eks. svamp og andet ikke videresføres til andre patienter via instrumenterne.
Elna’s søster, Jytte Krarup er „i stolen“ da Spøttrup Ugeavis er på besøg. (Klinikken åbner først den 1. oktober)
Mens Jytte får sin fodbehandling, fortæller Elna, at det er vigtigt, at holde sine fødder i orden. Ved regelmæssig fodbehandling, hvor f.eks. begyndende hård hud fjernes, vil risikoen for ligtorne minimeres. Ubehandlet hård hud på hælene kan udvikle sig til revner.
Et andet problem er nedgroede negle, som kan afhjælpes med en speciel lille bøjle, som retter neglen op- en behandling som også udføres på klinikken.
En almindelig fodbehandling varer typisk 3/4 time.
Mange kommer på klinikken for at opnå velvære ved et dejligt fodbad. Men ellers arbejder Elna mest med „tørre fødder“ – med klipning og slibning af negle fjernelse af hård hud osv.
Klinikken forhandler tillige fodbehandlingsproduktet Gewohl som bl.a. kan modvirke hård hud.
Trods en igangværende konflikt kan man stadig få tilskud til behandling, man skal blot selv indsende kvitteringen for behandlingen, fortæller Elna.
Patienter som har diabetes, eller har brug for bøjler, eller har arvæv efter strålebehandling, har også ret til tilskud efter henvisning fra lægen.
Pensionister med helbredstillæg kan søge om udviddet helbredstillæg til fodbehandling. Muligheden for tillæg vurderes ud fra indkomst og formue (kan oplyses hos kommunen).
kj
Klinikken åber den 1. oktober
– Så bestil bare tid nu
– og gi’ dine fødder en god fremtid.
Fotograf: Karen Juul
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.