Spøttrup Gruppen har været på Oprykningslejr
Oprykningslejren foregik ved Birkesø og i år havde Gruppen inviteret spejdernes familier med, hvilket mange havde taget imod. De fleste ledere var også til stede.
Af aktiviteter kan nævnes orienteringsløb/kompasløb med poster i skoven.
Binding af knob – førstehjælp v/aflåst sideleje – Redningsrebskast (kan f.eks. redde en person fra at drukne) – Kimsleg, dvs. 15 ting man får lov at kigge på i et minut, derefter bliver tingene tildækket, og man skal så prøve at huske så mange af tingene som muligt.
Lejren blev afviklet i rimeligt vejr med bålhygge om aftenen, hvorefter der var natløb.
Lejren sluttede med oprykningen fra bæver til ulve og fra ulve til spejdere.
Dette var så den sidste lejr inden de nye bævere/ulve/spejdere kommer til.
Med venlig hilsen
Arne Bisgaard
Foto: Arne Bisgaard
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.