De Fem Pensionister drog mandag den 13-16. august med Roslev Rejser på tur til de danske øer.
Efter endt opsamling, gik turen mod Vejle, hvor vi drak formiddagskaffe. Turen fortsatte over Fyn til Svendborg, hvor vi skulle med færgen til Valdemar Slot. En enestående sejltur, hvor vi så Sydfyn og Svendborgsund fra den smukkeste side.
Herfra gik turen videre til Langeland. Vi skulle sejle fra Tårs til Spodsbjerg og videre til vores hotel Falster i Nykøbing F, hvor middagen ventede kl. 19.
2. dag efter morgenmaden sat¬te vi kursen mod København, hvor vores chauffør, Erling på en fortræffelig måde fortalte og ledte os gennem byen på kryds og tværs.. Dagen sluttede med en kanalrundtur.
3. dagen satte vi kursen mod Møns Klint med et kort ophold på Farø. Vi kørte over Bogø til Liselund Slot med den flotte slotshave. Vi måtte her opgive Møns Klint på grund af regnvejr. Vi blev enige om at køre til Nyborg, hvor vi kunne blive lidt længere og holde en god frokostpause. Vi fandt frem til Lolles Gård som Alma Pedersens datter fra Balling og svigersøn ejer og her blev vi godt betjent. Pludselig dukkede Alma op sammen med en anden datter – Det var jo noget af et sammentræf.
Vi besøgte Stege og den gam-le byport.
På vejen hjem gik turen over Alexandrines Bro videre til Vordingborg og Gåsetårnet. Dagen sluttede med et besøg på en bolchefabrik – Det var lige noget for slikmunde.
4. dagen måtte vi tage afsked med vores hotel og vende næsen hjemad. Her besøgte vi Gavnø Slot og have – Her spiste vi også frokost.
Turen gik videre til Holmegårds Glasværk, hvor vi fik en guidet rundvisning. Der var mulighed for at købe krystal med hjem.
Vi sluttede turen af i Vejle, hvor vi spiste aftensmad.
Nogle rigtig gode dage, hvor chaufføren Erling og hans kone gjorde alt for, at vi skulle få en god oplevelse.
På vegne af De Fem Pensionistforeninger
Aase Henriksen, Rødding
Foto: Aase Henriksen
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.