I alt 17 vandrere – heraf to fra Sverige – deltog i vandringen i de naturskønne områder sidste onsdag aften.
Turen startede på Ejstrupvej 3, hvor mennesker i alle aldre, hunde (hvoraf den ene var lidt knotten i starten og små heste.
Alle gennemførte turen – pånær de to svenskere, der valgte en kortere rute hjem.
Stierne er anlagt i Rødding-området og slynger sig fra Stranden ved Fjordkær, omkring Knud Strand ud til Vadum Strand. Søndermarken og Spøttrup Mark er også med ligesom Frilandsvej, Voldsheden og ud til Ejstrupvej. Den omkranser Borgen og det meste af Spøttrup Sø.
Fra centrum i Rødding følger den Kærgårdsvej, Mollerupvej og Nymøllevej, så der er masser af muligheder, hvis man har lyst til en frisk travetur. De næste guidede vandreture er 8. august med start fra Frilandsvej 27, 22. august fra Bakkedraget 8 og endelig 5. september, hvor starten går fra Mollerupvej 25.
Naturligvis er der visse ordensregler, for stierne er jo netop beregnet for gående.
Ordensregler på stierne:
Hunde skal føres i snor – og knallertkørsel er forbudt
Ridning er tilladt på landet (hvis ikke andet er afmærket)
Tag hensyn til dyrene og naturen
Henkastning af affald er forbudt
Følg de afmærkede stier – mange stier er privat område
Ikke alle stier bliver vedligeholdt
*Stierne er afmærkket med rødt
*I pjecen „Vandreture på Landet“, er stierne er afmærket.
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.