Mie Alsbjerg udstiller resten af juli måned på Traktørstedet Borgen
Mie Alsbjerg er fra lokalområdet og det er første gang at Mie har billeder udstillet, så der er en vis nervøsitet for modtagelsen. Udstillingen er en del af det håndværk, som hun fremstiller. Mie henter sig inspiration fra mange ting, men hendes egen sindsstemning spiller helt klar en vigtig rolle i hendes valg af farver.
Mie Alsbjerg er en meget kreativ person som også fremstiller brocher, filtet ting, postkort og smykker. Alle disse ting er der også et udvalg af på Traktørstedet Borgen.
Priserne er i en klasse hvor alle kan være med, og starter på 25 kr. for f.eks. et lille smykkevedhæng.
Så kig forbi og nyd en ung, kreativ kunstner som er kommet godt på vej.
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.