Jeg har nu udgivet min 3. bog som hedder: “Beretninger fra molerbrydningen på Fur”. Det er en særdeleles god og velskrevet bog med en masse billeder, hvoraf de fleste er i farver.
Der er mange der har beskrevet molerets geologi, men hidtil er der ingen, der har skrevet om den fysiske side af sagen, og det er så det, jeg vil prøve at beskrive, da jeg er så gammel, at jeg har været med i alle faser af molerbrydningen, og har følt det på min egen krop, hvor hårdt fysisk det kunne være at stå oppe på de høje bakkesider og hakke moleret løs med grebe, hvorefter det faldt ned i en sliske, og via en transportør blev ført ud i tipvognene.
Det har jeg så efter bedste fattig evne forsøgt at lave en spændende og læseværdig bog ud af, som det er mit håb må blive vel modtaget.
Det er en vigtig epoke i Furs historie, jeg har forsøgt at skildre, og da jeg er ved at være en’ af de sidste, der har haft kendskab til og været med i det hele på gammeldags facon, inden mekaniseringen holdt sit indtog, synes jeg, det er værd at bevare for eftertiden.
Bogen er på 200 sider og koster 250 kr. og kan købes hjemme hos mig selv, på turistkontoret og på museet.
Erik Th. Nielsen
Hvirpgade 26
7884 Fur.
Tlf.: 97593415.