Lokalrådet for Rødding, Lihme og Lem stod for indvielsen, hvor der blev budt velkommen af formand Jensine Toft.
Stien er til glæde for alle, især de gangbesværede, kørestolsbrugere, gående og cyklister.
Foregangsmanden er Gunnar Møller som med hjælp fra hustruen Bodil, gjorde sit til, at stien blev en realitet. Ellers var den ikke blevet lavet i år.
Med flag, kransekage, chokolade, hvidvin og cider blev snoren på festlig vis klippet over af Eiler Goul, som bor på ældrecentret og Ruth Andersen, som bor Præstegårdsmarken, i nærheden af den nye sti. På billedet ovenfor er stien blevet taget i brug. Stien går fra Ældrecentret og hen til Præstegårdsmarken.
Irene Kjeldgaard, Lem Ældrecenter
Foto: Irene Kjeldgaard
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.