Foredrag om skole- og dagtilbud i fremtidens landsbysamfund.
Lihme Aktivitetshus var onsdag den 30. maj rammen om et foredrag bragt i stand af bestyrelsen for Lihme Skole og Fjordbo.
Til mødet var Lone Andersen, formand for Landdistrikternes Fællesråd, inviteret.
Efter velkomst ved formand for Lihme skolebestyrelse, Dorthe Dalsgaard, var det Lone Andersen der kom med et oplæg til debat omkring:
Dagpleje/børnehave og skolens betydning for fremtidens Lansbysamfund.
Lone Andersen, formand for Landistrikternes Fællesråd
Efter en gennemgang af Landdistrikternes Fællesråds struktur,
tog Lone Andersen udgangspunkt i et eksempel fra sin egen by, hvor der var brugt rigtig mange kræfter på at oprette en friskole, fordi byens skole blev nedlagt.
Hun påpegede vigtigheden af, at man står sammen i Lihme. Herude i området har I sikkert en hel masse foreninger. Få fat i dem, få en dialog i gang og prøv at få et fælles fodslaw. Hvis alle foreninger og lokalråd i området står sammen og får oprettet et talerør, står man stærkere når nye forslag og tiltag skal præsenteres for politikerne.
Iflg. Lone Andersen er det meget vigtigt at man tager godt imod tilflyttere, så de føler sig godt tilpas, og for alt i verden bliver boende.
TIl punktet, hvordan højnes levevilkårene, mente Lone, at det er vigtigt at få lavet en eller anden form for markedsføring – hvad vil man – hvad skal prioriteres højt – hvert lokalsamfund skal finde et ståsted. Hvad kan man selv gøre. Der er masser af udfordringer og muligheder.
Det er et meget flot tiltag som Lihme har bragt for dagen sluttede Lone Andersen
Derefter fortsatte Karsten Wagner med at præsentere oplægget til Skive Kommune omkring Vestsalling skole og dagtilbud. Karsten er projektets talsmand og næstformmand for Lihme skolebestyrelse.
Hvad er et lokaltsamfund uden brugsen, Irma, kirken, dagplejen, børnehaven, SFO’en og skolen. Det er de steder, hvor man udveksler meninger, tanker og omsorg for hinanden. Uden disse relationer uddør lokalsamfundet.
Det vi slås for er en dagpleje- børnehave – SFO – skole som en samarbejdende instans der giver børnene en sammenhængende barndom. Børnene er ydermere samlingspunktet i et lokalsamfund.
Det hele startede med, at vi fik besøg af Kommunens skoleforvaltning som opfordrede os til at komme med et indspil.
Vi sendte straks en invitation ud til områdets øvrige skoler, Lem, Rødding, Ramsing, Oddense og Balling. På det efterfølgende møde, blev det klart, hvem der ville være med. Tilbage stod vi med Lem, Lihme, Ramsing og Rødding Skole i et projektsamarbejde som hedder Vestsalling Skole og Dagtilbud.
Den nedsatte bestyrelse har udført et kæmpearbejde bl.a. i form af utallige møder med de implicerede, hvor man skulle finde ud af, hvilket værdigrundlag det skulle bygge på og fik lavet en hensigtserklæring. Vi arbejder på at finde et fælles fodslaw – viljen er i høj grad til stede.
Noget helt konkret om projektet kan jeg ikke fortælle endnu, ud over at det kommer til at betyde et større netværk – mere kompetente og engagerede lærere som kan coache med en større lærergruppe – flere sprudlende ideer og meget mere, når vi får et OK for projektet. Den meget væsentlige nyhed, som også blev efterspurgt, ligger i, at Lihme Skole er en accepteret og ligeværdig partner i projektet med de 4 skoler og tilhørende institutioner. I samarbjedet, som forhåbentlig bliver en realitet, vil Lihme kunne bidrage med de meget vellykkede og positive erfaringer for en integreret institution med dagpleje – børnehave – SFO og skole
Projektet skal fremlægges for Skoleforvaltningen og Børne- & Familieudvalget den 4. juni, og den endelig beslutning tages i begyldensen ad december.
Alle de meget engagerede fremmødte forældre var naturligvis meget spændte på detaljer i projektet, men måtte pænt vente.
Til slut modtog skolebestyrelsen mange klapsalver for det store arbejde de havde lagt i projektet.
Kj
Uddrag fra hæftet “De små skoler på landet“ som blev omdelt på mødet:
Med indgangen til 2007 fik det kommunale danmarkskort færre men større kommuner. Deraf følger naturligt nok ønsket om at se på det samlede skoletilbud i de nye storkommuner.
Det er netop nu, en del af kommunerne er i gang med at drøfte fremtidens skolestruktur, disse drøftelser vil Land-distrikternes Fællesråd gerne give inspiration til i denne pjece.
Pjecen indeholder en overskuelig gennemgang af Folkeskolelovens muligheder for alternative løsning for lukningstruede skole, sammen med en række eksempler hvor alternativet er ført ud i livet.
Alternativerne betyder, at mange skoler uden store økonomiske omkostninger for kommunen kan bevares, også uden at fagligheden sættes over styr. Tværtimod kan de være med til at diffentiere tilbuddene.
Alle forslag er konfirmeret i Undervisningsministeriet og altså lovmedholdige.
I Landdistrikternes fællesråd betragter vi de de små skoler som andet og mere end bare et undervisningssted. Det er et af fundamenterne i lokalsamfundets liv, og med skolens lukning går værdier tabt, som ikke kan måles i kroner og ører.
Skolerne gør det ikke blot attraktivt for de, der allerede bor på landet. Skolerne er også en væsentlig forudsætning for, at folk vil bosætte sig i landdistrikterne, og dér skabe den vækst og innovation, politikere på alle niveauer efterspørger.
I landdistrikternes Fællesråd håber vi, at hæftet kan give kommunerne stof til nye ideer – både i beslutningsfasen og i arbejdet med at lægge en over overlevelses- og udviklingsstrategi for den lille skole.
Fravigelse for folkeskolelovens bestemmelser:
Hvis en kommunalbestyrelse ønsker at gøre noget særligt for at bevare en lille skole, kan den søge undervisningsministeren om at give en konkret dispensation fra folkeskolens bestemmelser. Kommuner kan f.eks. etablere en såkaldt udvidet skolefritidsordning – ofte kaldet USFO eller Landsbyordningen.
Landsbyordningen betyder:
Landsbyordningen betyder, at
• Den lille skoles skolefritidsordning (SFO) udvides, så der ved skolen kan etableres et tilbud til børn, der er fyldt 3 år. Det vil sige, at alderskravet for optagelse i SFO fraviges.
• Skolens ledelse er øverst ansvarlig myndighed for ordningen. Det gælder også, hvis skolen har fælles leder med en eller flere skoler.
• Forældre til børn i ordningen får valgret og bliver valgbare til skolebestyrelsen på lige fod med forældre med elever indskrevet i skolens undervisningsdel.
I hæftet defineres de forskellige eksempler.
Hæfter kan bestilles hos:
Landdistrikternes Fællesråd
Jacob Gades Allé 5, 6600 Vejen tlf. 76 34 03 50
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.