Jonna fortalte begejstret om sine 4 rejser til Grønland og gjorde det klart for de mange tilhørere, at det bestemt ikke var sidste gang hun skulle besøge dette vidunderlige land. Af lysbilledfremvisningen at dømme var det bestemt et smukt land, som nok de fleste mennesker drømmer om at rejse til.
For Jonna’s vedkommende, blev interessen skabt i forbindelse med udveksling af grønlandske skolebørn. Efter et endt ophold for de grønlandske børn, besluttede Jonna sig for rejse sammen med børnene tilbage til Grønland og måtte abstrahere fra sin flyskræk, da turen med skib vil vare alt for lang tid.
Mange oplevelser ventede, bl.a. en tur på ca. 2 timer ud til indlandsisen. Det kom lidt bag på Jonna, at den var så kuperet og umulig at færdes på uden specielle snescootere.
De sociale forhold i Grønland er noget anderledes end her i landet. F.eks. bor befolkningen i meget små huse eller lejligheder på ca. 40-50 m2, til trods for at der ofte var mange i én familie. Da det er meget svært at komme af med affaldet, er det meget rodet omkring husene.
I en lille bygd var incest et meget stort socialt problem – man mener at 95% af befolkningen der har været udsat for det. For at gøre noget ved problemet, er der oprettet Samtalegrupper i kampen for at komme det til livs, fortæller Jonna.
Foredraget drejede sig mest om Christianshåb, som har den bedste naturlige hav, hvor både er det mest almindelige transportmiddel. I nogle tilfælde to både pr. familie. Byen har en Erhvervskole, og prøver ihærdigt at give de unge mennesker en rimelig uddannelse. Det var en stor glædesdag, da byen fik enh efterskole.
Jonna virkede i en periode som lærer ved en skole, hvor hun blev lidt frustreret over børnenes manglende disciplin. De ankom på alle tidspunkter af dagen, hvis de da overhovedet kom. Hun foreslog en anden lærer på skolen at indføre en belønning, som skulle bestå af en fritime om fredagen med saftevand og kage til de børn, som var kommet til tiden på alle ugens dage. “Gør du bare det Jonna”, svarede læreren – men det lykkedes faktisk, at få det til at fungere, fortalte Jonna.
I kirken, var det stort set på samme måde som i Danmark, med den undtagelse at kirkegængerne strømmede ud og ind af kirken under hele gudstjenesten, bl.a. for at ryge.
På sygehuset var der ansat en fast læge, to lægestuderende, sygeplejersker og en tandlæge. Det gav store problemer ved selv simple indgreb, hvor man var afhængig af helikoptertransport til Sønderstrømfjord. Mange gange umuliggjorde vejret transporten med det resultat, at patienten ikke klarede det. Dette accepterede befolkningen uden de store armbevægelser.
Med hensyn til butikker kunne forsyningerne være knappe, så hvis nogen fik nys om at en eller anden specialvare var kommet til byen, forlod man bare arbejdspladsen for at få fat i varen, før den var udsolgt. Prisen på varerne er rimelig med undtagelse af frugt og mælkeprodukter.
I byen var der desuden Byrådssal, Telebutik, børnehave og vuggestue.
Jonna fortalte også lidt om hvor svært det var at lave en aftale med grøndlændere. Ordet, „måske“ blev brugt flittigt i det grønlandste sprog.
Den mørke tid i Grønland kan være lang og svær at komme igennem, og der blev derfor arrangeret kulturfestival i den mørke tid. På den dato i januar hvor solen kommer igen, holder man fest i hele byen.
Det er planen, at Jonna rejser til Grønland igen i 2009.
Aftenen sluttede med kaffemik,, næsten som på Grønland, med fire slags lækre kager.

Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.