En uge, der blev begunstiget af strålende aprilsvejr.
Fra mandag til lørdag blev deltagerne præsenteret for mange af de idrætter, som M88 kan tilbyde, og adskillige udtrykte da også, at de ville deltage i næste sæson.
Vi var igennem motionsrummet, petanque, jakola, bob, bordtennis, badminton, volleyball, stavgang, gymnastik, golf og friluftsliv. Og vi oplevede, at mange fulgte med hele vejen igennem, men der var også mulighed for at støde til og fra.
I ugens løb vi fik tilsagn fra Skive kommune, at de gerne støttede projektet med 2000 kr., og det lunede lidt på den økonomiske del. Hver aktivitet blev afsluttet med en lille forfriskning, som i hvert fald indeholdt frugt og drikke. Men forfriskningerne var også afpasset efter tiden på dagen!
Morgensnaps til morgenaktiviteter!
Deltagerbetalingen var fast 10 kr. pr. dag.
Ved afslutningen i Havbjerg Skov med bål og pølser i det smukkeste aprilvejr blev næste års ugearrangement startet. Steen Ølgaard foreslog, at turen i Havbjerg Skov startede et andet sted! Det gør vi så nok.
Nogen fortsætter i denne sommer med at deltage i seniorbadminton hver tirsdag, går i motionsrummet, som er åbent hver dag fra 7.30 – 22, spiller petanque bag ved Sparekassen i Thise By, sejler i kajak eller spiller beachvolley ved Sdr. Thise Strand eller går på tennisbanen i Sdr. Thise. Den åbner først maj, når lines er lagt ud (d. 4. og 5. maj).
Du kan følge med på www.M88.dk
knudga
Sådan gik seniorugen
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Breum/Grinderslev/Grønning, Junget/Grættrup/Thorum, Skive, Thise/Sundsøre