Salget af medlemskort er netop afsluttet. Forsamlingshuset har imponerende ca. 210 medlemmer, der hver betaler 50 kr. i årligt kontingent.
Du vil måske også gerne støtte forsamlingshuset gennem et medlemskab. Kontakt så formanden Jon Mortensen eller kasserer Hanne Fisker Sørensen.
Forsamlingshuset er vores eget, vi holder det selv i stand, gør selv rent efter fester og andre arrangementer, og det betyder, at forsamlingshuset er i fineste stand.
På årets generalforsamling fortalte formanden lidt om udlejning, istandsættelser og planer. Regnskabet viste et lille overskud.
En ny lille folder, der fortæller om størrelse af salene, priser m. m. er netop lavet og kan ses fremlagt forskellige steder.
Bestyrelsen består ud over nævnte formand og kasserer af: Ingrid Christensen, Else Marie Tranberg, Anna Lise Kristensen, Anne Marie Rasmussen og Knud Gert Andersen.