Når den røde lygte er ude.
Sådan var overskriften i ”Menighedsrådenes Blad” i januar. Og det er jo sjældent, at kirken må melde fuldt hus, alternativt slæbe flere stole og bænke ind i kirkerummet. Der havde netop været juleaftensgudstjenester over hele landet, og det var en sådan gudstjeneste, der blev skildret.
Almindeligvis har vi go´ plads i Thise kirke, om end vi nok kan spore en lille vækst i antallet af kirkegængere. Ind imellem søger vi efter nye vinkler på gudstjenesten, vi snakker med egnens beboere om kirken som samlingssted, nye ideer bliver vendt.
For sjette gang inviterer vi til ”lægmandsgudstjeneste”, og hver gang har der været mange i kirke – måske af nysgerrighed fordi det er på et andet tidspunkt og med én af egnens egne folk som prædikant – og hver gang har gudstjenesten og prædiken budt på nye indfald og har så måske netop skærpet lysten til at være i kirkens egentlig ret nøjsomme rum.
I år bliver lægmandsgudstjenesten på onsdag d. 21. feb. Kl. 17 efterfulgt af en fællesspisning i forsamlingshuset, så her en go´ mulighed for at invitere hele sin familie ”i byen” til spisning med servering!
Gudstjenesten er også familierettet, så der bliver noget at høre og se for både børn og voksne. Menighedsrådet har formået at få Friskolens leder Dan Othkjær Henriksen til at holde prædikenen, og det kan da nok være interessant for både ungerne og forældrene at høre, hvad han har at sige.
Så kl. 17 håber vi, at den røde lygte er ude, kl. 18 er den varm mad i forsamlingshuset og kl. 20 er vi hjemme igen!
”Udenfor er der vinter, men i kirken er der vår” – siger vores pastor Lise at Grundtvig har sagt eller skrevet, så vi ses.
Knudga
Menighedsrådsform