Lørdag den 2.12.06 blev lokaltavlen i SuperBrugsen Glyngøre sat i drift. Lokaltavlen er placeret i området foran kassesluserne, hvor den er let at komme til. Allerede få minutter efter den var tændt var den første bruger i gang med at bruge tavlen.
Lokaltavlen er en lokal elektronisk opslagstavle. Her kan man: Se lokalkalenderen for Glyngøre, læse artikler fra lokalområdet, blive informeret om aktuelle tilbud i SuperBrugsen og se annoncer med køb, salg og bytte.
Alle i lokalsamfundet er med til at vedligeholde tavlen. Det gøres let hjemmefra via SallingWeb.dk. Ved lokaltavlen i SuperBrugsen kan man hente brochurer, der fortæller om, hvordan tavlen bruges.
Før tavlen blev sat i drift var der afholdt orienteringsmøde for byens foreninger. På mødet blev der givet udtrykt for stor begejstring og forventning til Lokaltavlen.
Thise og Sundsøre fik i august en lokaltavle og den er allerede rigtig godt benyttet af både foreningerne, skolen, private og lokale virksomheder – til gavn for alle i området.
Lokaltavle i dit område?
Kender du til et område, der gerne vil have en lokaltavle, så hold dig ikke tilbage for at kontakte SallingWeb, så gennemgår vi mulighederne sammen.
Ring til Kristian på 97578227 eller mail til sallingweb@sallingweb.dk.