Nyt Galleri i Skive

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Blomsterkunstner Michael Halle kan dagen inden hans 50 års fødselsdag den 26/6-05 føje endnu en titel til sig. Udover at være blomsterdekoratør, fagskolelærer, underviser og kirkesanger, kan han fra lørdag den 25/6 også kalde sig galleriejer. Den dag åbner han nemlig et helt nyt galleri i Skive fortrinsvis for danske kunstnere. Galleriet der får til huse i Blomsterbinderiet Pomona’s lokaler i baghuset i Thinggade, har deraf fået navnet: Galleri Baghuset.

Åbningen af galleriet og Michael Halle’s 50 års fødselsdag markeres ved en reception og fernisering i Baghuset, Thinggade 7 i Skive, hvor den forholdsvis ukendte billedkunstner Stella Elkjær fra Asnæs, vil være den første af en lang række kunstnere, der udstiller sine værker her. Allerede inden åbningen er der lavet aftaler med 11 spændende danske kunstnere af forskellig art, der alle vil benytte Baghuset og vise deres respektive kunst. Helt frem til den juni måned næste år, er der booket op, med udstillinger af virkelig spændende afvekslende kunst. Flere af de kunstnere der vil udstille, vil samtidig holde workshop, så publikum kan se de enkelte værker blive til. Den første der holder workshop i Baghuset er Stella Elkjær, der under hele ferniseringen lørdag den 25. juni vil arbejde på lærredet fra kl.11:00 – 14:00 hvor alle selvfølgelig er velkomne.

Den kun 29årige Stella Elkjær er udlært som Teknisk Designer og først for et par år siden, fandt hun ud af, at det var det kreative i billederne og ikke mindst farvesammensætningen, der lå hendes hjerte nærmest. ”Lege med farverne og give dem et indre spil” som hun selv siger, og som tydeligvis kommer frem på lærredet. Men et eller andet sted ligger det måske i generne, for hendes bedstefar var det man nok dengang kaldte en ”billedmager” og havde billeder hængende overalt i sit lille hus.

Sammen med Stella Elkjær vil Michael Halle udstille enkelte blomsterdekorationer der passer i komposition, farve og harmoni, til de billeder der bliver ophængt. Den snart 50årige blomsterkunstner vil på den måde vise, at blomster, specielt i form af små levende dekorationer også kan bruges til at understrege andre kunstarter, og kan som små selvstændige arrangementer ofte erstatte de mere traditionelle blomsterbuketter.

Baghuset vil normalt holde åbent alle hverdage fra 10:00 – 17:00 og lørdage fra 10:00 – 13:00, og der vil være gratis entre alle dage. På selve åbningsdagen den 25. juni 2005 vil der dog først blive åbnet kl. 11:00, men til gengæld vil der så være åbnet indtil kl. 14:00.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive