Mandag aften gav Happy Voice, Baptist kirken i Viborgs gospelkor, koncert i Rybjerg kirke. Koret kom,sang og sejrede, koret formår at fortolke melodi og tekst så det er ren øreguf.
Tilhørerne sad, ikke med lukkede øjne, for de ville nyde synet af et veloplagt kor, men afslappet, tilbagelænet, vuggende i takt til musikken.
Selv om det er fjerde gang koret gæster området kunne det trække folk væk fra fjernsynet, ikke nok men tilpas. Nogle som havde hørt koret før og andre havde hørt om dem.
De fleste, tror jeg, gik hjem med et ønske om gensyn og genhør på et senere tidspunkt.
Efter koncerten bød menighedsrådet koret på kaffe i forsamlingshuset, så de kunne være friske til hjemturen.