Elsker dit barn at cykle? Må det gerne være lidt vild? Kan du li’ socialsamvær? Så ta` dit barn i hånden og kom om på BMX-banen i Tøndering.
En normal tirsdagstræning: Klokken er godt 16.30 og der står så småt børn og venter, klar med cykel og hjelm. Kikker langt efter træner Tenna. Helt klare regler. Ingen kører på banen uden træner og uden råbet ”Tril rundt”. Træningen starter kl. 17 om tirsdagen og kl. 11 om lørdagen.
Endelig kommer råbet og ungerne er på banen. Først lidt trillen rundt og så starter selve træningen. Der trænes en times tid i balance på cykel, små hop, brug af krop og gatestart. Efter 1 time er der tvungen pause. Hjelmen kommer af og våd, svedigt hår kommer til syne. Over og ha` sodavand. Nogle sluger og er af sted på cykel igen, andre skal lige ha`pusten. Så yderligere ½ til 1 times træning. Og selvfølgelig sker der styrt. Meget sjældent noget mere alvoreligt end et par trøstede ord eller et stykke plaster kan klare.
Så kommer de øvede på banen, og Rene` Skjold overtager træningen. En del af begynderne er slet ikke færdige med at cykle, og gør hvad de kan får at følge med Rene` og de øvede. De øvede er gode til at passe på og hjælpe, så begynderne lærer en del af at cykle med og se hvordan de ” gamle ” gør. Når de øvede går rigtig i gang kan det godt ligne stunt. Lange, høje hop, høj fart. Noget der vil tage noget tid før begynderne rigtig kan. Men flot er det.
Tit ender træningen med at man som forældre står og
kalder sit barn ud. Flere gange. Så man kan komme hjem. Men det er sjovt og kammeratskabet stærkt. Så lige en ekstra runde på cykel og et par ekstra kald fra forældre.
Alle er velkomne til en tur på banen. Cykel, hjelm og handsker kan lånes fra starten. Og er barnet ny, er der ekstra hjælp til at prøve og til at komme i gang. Mens barnet cykler er der kaffe og en lille snak med andre forældre. En hyggelig, sjov og sund måde at tilbringe en aften på.
Ser dette sjov ud, så kom om på banen på Tøndering Kirkevej eller ring og få en snak med Rene på tlf. 40574044
Sallingsund BMX. Lige en bemærkning. Dette er de øvede og det meste indendørs, hvor vi træner om vinteren. Tak til Mattias (tt) for lån af video.