Basaren i Rødding Præstegård lørdag den 7. juni, blev en dejlig dag med sol, varme og mange glade mennesker. Mette Lauritsen fortalte varmt, sprudlende og indlevende om familiens tid i Tanzania.
Hun var rigtig god til at sætte tingene sådan op, så vi kunne se hvor let tingene i hverdagen er herhjemme. Børnene bed mærke i at man skulle have uniform på for at komme i skole og sådan et kostede 15 kr. og pengene er svære at skaffe for trængte familier. Deres indkomst pr. dag er ca. 6 kr. og ud af det skal man forsørge en familie, der tit er på over 6 personer. Så er det jo rigtig dejlig at så mange mennesker har ydet en indsats for at basaren kan give et overskud. Et overskud som vi sender videre til forskellige projekter inden for Danmission og Sudanmission, måske endda til skole uniformer.
Der skal fra basar udvalget lyde en stor tak til alle der har solgt lodseddeler, dem der kar købt, dem der har bidraget med gevinster, alle der deltog i basaren og ivrig købte i vores boder, og ikke mindst alle dem der gav en hånd med ved det praktiske.
Overskuddet blev omkring 19.000, 00 kr.
Tak for en dejlig eftermiddag
På vegne af basar udvalget:
Jonna Køjborg
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.