Danmarkshistorien er langt fra en kedelig affære. Det beviser historieportalen danskhistorie.dk, der er blevet noget af et ’hit’ blandt kommunens internetbrugere.
Danmarkshistorien er blevet et populært emne for internetbrugere i Skive Kommune. I hvert fald har internetforlaget Clio Online oplevet en enorm interesse blandt kommunens borgere på deres historieportal danskhistorie.dk. I løbet af det seneste år har historieportalen fået ikke mindre end 15.624 såkaldte hits, alene fra kommunens internetbrugere. Hits er betegnelsen for det antal af sidevisninger, som de besøgende klikker sig rundt på.
Byg din egen vikingeborg
Historieportalen henvender sig til både børn og voksne og har et stort mediearkiv bestående af historiske film- og lydklip samt computerspil. Der ud over indeholder portalen historiske lege, madopskrifter og vejledninger til alt lige fra hvordan du syr din egen bronzealderdragt til hvordan du bygger en vikingeborg af ler og papmache.
Gennem menupunkter kan brugerne søge oplysninger om historiske tidsperioder, begivenheder og vigtige personer. Historieportalen kan anvendes i stedet for eller som supplement til den klassiske historiebog.
Få rabat på danskhistorie.dk
Hvis man ønsker at abonnere på danskhistorie.dk kan man spare 50 kr. på et privatabonnement ved at skrive ”avisen” i feltet ”Hvor har du hørt om os?”. Abonnement kan tegnes gennem: www.danskhistorie.dk/kontakt/abonnement/privatpersoner