Så har vi netop overstået en dejlig ‘loppedag’ på Kåsvej 34 i Lihme.
Solen skinnede og det var dejligt lunt i vejret,så der var rig mulighed for at nyde sin kaffe og rundstykke udenfor, hvilket mange benyttede sig af, selvfølgelig efter at havde sikret sig nogle spændende ‘loppeting’.
‘Bussen’ var også på pladsen,fyldt med beboere fra lem Ældrecenter,som var med dels for at nyde sin kaffe ude i det fri og få sig en lille snak med lokalbefolkningen og for at gøre reklame for bussen,som overskudet fra loppemarkedet jo går til. Det blev et pænt overskud, som vi kun kan være tilfreds med.
Tak til Irma, Jens Kristian og
‘alle vennerne’ som er medvirkende til at sådan en dag kun kan lykkes.
Med venlig hilsen
Irene Kjeldgaard
Foto: Irene Kjeldgaard
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.