Sallingsund BMX-klub var i år vært for Danmarksmesterskabet i Bmx Ungdomsringen. Det foregik d.13 og 14 september og var en god oplevelse for alle. Både kørere og publikum.
Starten gik med fælles indmarch fra alle klubber og en tale fra Sallingsunds træner Rene Skjold, der opfordrede til god sportsånd og til at have et godt stævne. Der var i alt ca 200 kørere fra hele landet og flot vejr og god stemning fra ca 600 besøgende gav et fint stævne.
Trods de mange kører, den gode og tændte stemning undgik stævnet grimme styrt. Der var flere små uheld, men samaritterne ku` tage den nogenlunde med ro. Dog blev banen ryddet da Sallingsunds træner lagde sig ned med sin cykel og tog et velfortjent hvil. Dette gav en mindre pause til han kunne bæres væk fra banen. Det kan så tilføjes at han slap med hovedpine og en flot flerfarvet krop.
Nogle af forældrene havde knoklet for at få alt færdig til stævnet. Klubben havde fået egen pølsevogn, salgsvogn med terrasse og fået samlet ind til tombola af gavmilde givere. Mad ordnet til udefra kørere og deres forældrer. Der var meget ros til klubben for
det publikum mæssige og for selve bmx-banen.
Sallingsund havde 40 kørere kvalificeret og i alt blev det til 20 medaljer til Sallingsund.
Guld: Cecilie Skjold, Nikolaj Gamskjær, Calle R. Christensen, Nicolai Skjold, Andreas Wølhk og
Jens Peter Vestergård.
Sølv: Emma Pedersen, Christine Skjold, Nikolaj Gamskjær, Mathias Vestergård, Mathias Hausgård, Mattias Mortensen, Christian B. Christensen og Leon Gamskjær.
Bronze : Daniella Just Høg, Patrick Majlandt Pedersen. Jonas Pedersen, Jonas Wolf og Andres Skjold.
Slutsætningen må blive et tillykke til klubben for et vellykket stævne og et tillykke til medaljetagerne.
Link til fotogalleri af Anders Nielsen foto: www.anfoto.dk