Mandag den 20. oktober var første arbejdsdag for Skive Biblioteks nye bogbus. Og på dens første rute kom den bl.a. forbi Nyvej i Balling.
Der er nu to bogbusser, en blå og den nye røde. Grunden til en ekstra bus er, at de skal kunne erstatte de nedlagte filialer, så bogbusserne nu kører rundt til 35 byer.
Den nye bogbus er dekoreret med farverige billeder lavet af aalborggenseren Esben Hanefelt Kristensen. Figurerene forestiller forskellige historier og personer fra nordisk mytologi. Da der var bogbus træf i Flensborg for tre uger siden, var der også flere bibliotekarer der var misundelige på den nye bus, de kunne ikke forstå, hvordan Skive Bibliotek kunne få overtalt en kendt kunstner til at udsmykke bussen. Men, som bibliotekar Kirsten Jensen fortæller, er det jo den bedste omtale Esben Ha-nefelt Kristensen kan få, når de kommer rundt til så mange byer.
Bussen er bl.a. udstyret med to computerer, hvor der er forskellige spil til børnene, og mulighed for at komme på internettet. Der er også et fuglehjørne, hvor der er sat fuglekasser op, og under dem en sofa med bamser, så børnene kan sidde og hygge sig med nogen af de mange børnebøger, mens far og mor finder noget til dem selv.
jbm
Fotograf: Janse B Mikkelsen
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.