Diskussionen om hvorvidt der skal være en svingbane i Vium-krydset fortsætter, og derfor skal Inger Støjberg nu mødes med transportministeren:
– Vi er mange, der igennem lang tid har kæmpet for en løsning med svingbane – og faktisk synes jeg, det er den eneste løsning, der for alvor tager hånd om problemet. Derfor skal jeg nu mødes med transportminister Lars Barfoed på torsdag , den 13. november, for endnu engang at forsøge at overbevise ham om, at en svingbane selvfølgelig skal indgå i det nuværende projekt.
Lidt kritisk kunne man indvende, at ministeren jo allerede har svaret med henvisning til Vejdirektortatets tidligere analyser, men det sætter ikke en bremse på Inger Støjberg:
– Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan, for at overbevise ministeren om, at vi på egnen ikke ser andre løsninger end en svingbane. Derfor opfordrer jeg alle til at skrive til mig, så jeg kan tage de forhåbentlig mange henvendelser med til ministeren og vise ham, at vi står sammen om denne sag på Salling og i allerhøjste grad prioriterer den.
For yderligere information: 33 37 54 56
Mails og breve kan sendes til enten vinst@ft.dk og Inger Støjberg, Christiansborg, 1240 København.