Søren Østergaard – alias Smadre-manden, alias Bager-Jørgen, alias målemanden, alias fænomen nr. 1 manden med verdens længste venstre arm, alias fænomen nr. 5 manden der ikke fløjtede denne sang og alias en del mere – inviterede lørdag aften indenfor i Zirkus Nemo. Kulturcenter Limfjord havde venligst lagt manege til, og en fyldt koncertsal fik en fantastisk aften. De blev underholdt af de kendte figurer, kombineret med artisteri i verdensklasse leveret af Zirkus Nemo’s artister.
Målemanden var begejstret for Skive – Danmarks måle-by nr. 1 – ingen steder er man, ifølge målemanden, så begejstret for målinger. Vi kvitterer for udnævnelsen og kommer her med en række målinger:
34 cm! Vandret luftmåling
87 cm! Lodret luftmåling
Ønsker du at få din måling med, så indsend den til SallingWeb, så skal vi se til, at den kommer med her på siden!
Også skulle vi til sidst hilse fra Smadre-manden, og sige at hvis der skulle være nogle, som ikke var tilfredse med aftenens show, så ”skal han fandeme edeme komme og smadre dem, sådan nogle skide Skive-bønder!”.
Se klip med Smadre-manden (fra tidligere show):
Se klip med Bager-Jørgen (fra tidligere show)