Lem Tømrer & Snedkerforretning A/S har afholdt 40 års jubilæum i fredags
Fredag i sidste uge havde Lem Tømrer & Snedkerforretning A/S inviteret til Reception i Lem Samlingshus, for sammen med kunder, forretningsforbindelser, kollegaer og venner af huset at fejre firmaets 40 års jubilæum og samtidig markere sønnen Finn Hansen og svigerdatteren Randi Juul Hansen’s indtræden i virksomheden, for efterhånden 2 år siden.
Lem Tømrer- & Snedkerforretning A/S købte i 1996 forretningen i Østerbrogade af Åge Poulsen. Byggemarkedet kom til i 1980’erne og fortsatte indtil for 3 år siden.
Vi har endnu ikke besluttet, hvor længe vi selv fortsætter, fortæller Anne Grethe Hansen, som stadig klarer kontorarbejdet i virksomheden. Men med Randi’s forestående barsel med efterfølgende barselsorlov, går der nok lidt tid endnu.
Vi er i øjeblikket ved at bygge hus, og når det er færdigt, flytter vi til den ny adresse og Randi og Finn kan flytte ind.
Vi havde en utrolig dejlig dag, hvor rigtig mange havde benyttet lejligheden til at hilse på, slutter Anne Grethe Hansen.
Fotograf: Karen Juul
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.