Skive Resen Badmintonklub og VUIF badmintonafdeling har haft flere dygtige spillere af sted til Jysk mesterskab i Hammel i denne weekend.
Det lykkedes for Christian Strøm Møller og Simon Høj Jacobsen – dygtige U15B-spiller – at gå hele vejen i herredouble. Sammen vandt de finalen og blev jyske mestre efter en meget spændende og flot fightet 3-sætskamp. Sejren gav ikke kun guldmedaljen, men også billetter til finalen i DM for voksne. Så de to glæder sig til at se de store danske spillere. Simon Høj Jacobsen blev også jysk mester i herresingle og fik bronze i mixdouble.