..på Hvidbjerg Skole i weekenden
Dilettantstykket foregår på plejehjemmet Åsen, i daglig tale kaldet Måsen – det er vel en endestation – i den fælles opholdsstue, som nok ikke ligner et normalt plejehjem. À propos Thyra Frank, er der små glas på bordet, der spilles kort med slaw i, og ude i bryggerset syder hjemmebrænderiet. Personerne er heller ikke helt almindelige. Her har vi et lille udsnit af herlige typer, som er kommet over den første ungdom, men som ikke helt vil indrømme det.
Hjemmesprutten sælges af Brugsens kommis nede fra baglokalet, men når politiet får nys om det, – og oven i købet henter brugsmanden for at udspørge ham, er gode råd dyre. Samtidig får plejehjemmet en ny bestyrerinde, som ikke ser med milde øjne på beboernes „udsvævende liv“.
Et guldbryllup er også under opsejling på plejehjemmet, selv om guldbruden mener, det kun er sølvbryllup.
Kort sagt, – hverdagsliv på hjemmet, hvor man nok kan nikke genkendende til nogle af personernes karakterer.
Borgerforeningen stod bag arrangementet
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.