Lene Munk, Ringvej 26, Spøttrup kunne onsdag den. 5. marts fejre 25 års jubilæum som medarbejder ved Lem Ældrecenter.
Beboere og kollegaer deltog sammen med Lene Munks øvrige indbudte gæster i en reception på ældrecentret. Her blev Lene Munk specielt fremhævet for sin store arbejdsevne og effektivitet, som sammen med hendes hjæpsomhed gør hende til en meget værdsat kollega og medarbejder.
På dagen modtog Lene følgende hilsen:
Hej Lene.
Ja så er det din tur til at passere et skarpt hjørne på livets vej og din karriere som cand. scur. her på Lem Ældrecenter.
25 års jubilæum – godt gået! Du klarer i flot stil de mange andre opgaver, som i ugens løb bliver lagt på dine skuldre, når andre er fraværende eller der mangles en hjælpende hånd. Så træder Lene til som den frelsende engel. Ja den gode fe!
Er vi en tur i kælederen, ja så er du parat med trøstende ord og et klap på kinden.Tak fordi du er vores ven! Skal der motioneres traver du gerne med. En tur på kirkegården kan også klares. Jo du er et jern! Men har vi griset eller rodet for meget, så kan det ske at „bissen“ skrues på. Godt det samme.
Ja og så nærmer sommeren sig og så dukker vandhunden frem og så bliver der badet både i sol og bølgen den blå.Også hus og have har din store bevågenhed og passes i fin stil. Din nabomand sætter sikkert også stor pris på din opmærksomhed. Ja det gør vi alle som har fornøjelsen af at omgås dig! Ja disse var ordene, de var få og udvalgt og velmente.
Hilsen fra beboerne på ældrecentret
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.